Står du op og tisser?..

Der bliver skrevet så meget omkring kønnene og man får næsten indtryk af at kvinderne er begyndt at stå op at tisse, imens mændene er begyndt at menstruere i sympati med os. Men mænd kan ikke bløde 5 dage i træk uden at dø, og det er fysisk umuligt for kvinder at stå op at tisse… tro mig jeg har prøvet.

Det var tilbage i starten af 80èrne, hvor jeg tænke jeg burde gøre lidt oprør og afmærke mit territorium. Jeg må have været fuld af beundring, når jeg så min far og bror lade vandet, for jeg besluttede mig ihvertfald for at gøre det samme.

Benklæderne røg af, min lille nederdel røg op og jeg husker jeg placerede begge mine små tynde ben på hver side af kummen.

Her stod jeg så et stykke tid i fuld kontrol – uden at sætte en eneste dråbe igang.

Mon ikke jeg lige tjekkede om jeg var ved at gro testikler, for jeg følte ihvertfald et kort øjeblik, at jeg ejede hele verden….I dette helt specielle øjeblik tvivlede jeg ikke… hvis jeg følte for det, ville jeg være istand til at bygge en mur langs Mexicos grænse, bygge et højhus højere end Burj Khalifa og løfte min tykke matematiklærer uden for døren, bare for at gøre gengæld.

Og det er det mænd kan…de tror de kan ALT og det er simpelthen det mest maskuline og lækreste ved en mand. Der er ikke noget bedre end at være sammen med nogen som har JA hatten på..og det har mænd. Han vil bestige Mount Everest hvis du bad ham om det.

Slut med urinstank på Roskilde Festival

Hjemme hos os har vi 3 mænd i assorterede størrelser og det geniale er, at lige meget hvilket spørgsmål de stilles så har de svaret. De behøver ikke engang at google, eller slå noget op…De er Google.

Jeg har aldrig hørt dem sige “uhhh det ved jeg ikke lige, måske vi lige skal spørge en professor i Kvante fysisk istedet”. ..Nej, de har alle 3 svaret. Godt nok tre forskellige svar, men den ene ser mere overbevisende ud end den anden. Spiller vi Trivial Pursuit, så kan du være 100% sikker på, at hvis de svarer forkert, så er det enten en tryk fejl og ellers må Trivial have taget fejl.

Så det kan sagtens blive en smule trivielt at spille med dem, fordi det er lige før der starter en 3. verdenskrig hver gang…Og her sidder Nicoline og jeg så tilbage uden at have sagt et ord og  smagt en enste af karamellerne fra de to tomme Toffifee æsker der ligger på bordet.

Det gode er at når man rejser sig, skal man blot sige “åh Gud, hvor bakken med alle te krus er tung, bare der var en der er stærk nok og ville hjælpe”, så springer de op af stolen.  Roser man dem, så går de gerne til Paris og tilbage igennem med bakken.

For mænd er simple, simple på den skønne måde og alligevel er vi kvinder så gode til at fortælle dem det modsatte.

Tror det skyldes vi er misundelige…

  • Misundelige på jeres fanden i voldskhed og tro på at I kan alt, vi derimod tvivler ofte.
  • Misundelige på, at i uden at blinke beder om en torn høj hyre til jobsamtalen, mens vi kvinder faktisk bare er glade for, der var nogen der sagde ja til at ansætte os.
  • Misundelige på, at når i kigger jer i spejlet så ser i ikke topmaven og dobbelthagen, den er pist væk. Kvinder derimod ser alt og mere end hvad der i virkeligheden er. Kender kvinder der kan finde en delle på maven, uden at have en. De sidder dem endda gerne ned, og griber fat i maveskindet for at få ret.

5f3b9b25719d126637bad40e1946fed4

Men der stod jeg så, 8 år gammel og lod nu langsomt første dråbe slippe..

Men alle piger der har prøvet at tisse som en mand, ved at når man først slipper første dråbe, så er det umuligt at stoppe igen og det er svært at samle benene, når kummen står i vejen.

Så det der skulle have lignet Niagara Falls, mindede nu mere om sprængvandet inde i Tivoli eller en gyllespreder på en forårsdag. Det eneste jeg ikke ramte var kummen.

Så jeg kunne IKKE tisse stående, kan det stadig ikke (tror jeg ihvertfald ikke) og det siger bare noget om at mænd og kvinder er forskellige…og heldigvis for det.

Jeg blev derfor ret provokeret, da jeg forleden dag overhørte en mor sige “Ja, jeg tvinger mine 4 drenge (hvor af en af dem var manden) til at sidde ned når de tisser, jeg vil altså ikke have det svineri”. Hendes ældste søn var 16 år og han sad stadig ned, selv om man skulle mene han nu var istand til at ramme. Jeg forstår godt at hvis man er lidt mageligt anlagt, og det er der vidst et par mænd der er, at man så vælger at sidde ned. Faktisk er det kun 44% der står op, men det skal altså ikke være mor der dikterer.

Hjemme hos denne familie var det altså mor der stod op og tissede, hun havde i den grad afmærket sit territorium og kastreret hele flokken. Da moderen var gået, viskede hendes mand helt stille til mig “Life is like a penis…. Its the woman that makes it sooo hard” 🙂

K (ærligst)

Metta

31b3adc52Dda562D4d582Da80b2De4b85f2b418b2

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s