Til min kære datter..

Kære Nicoline.

Det er kvindernes internationale kamp dag. Hvor vi skal fejre alle de som har kæmpet for både dig og mig. Kæmpet for at du har fået stemmeret, kæmpet for at du bliver betalt efter indsats og ikke efter køn samt de som har kæmpet eller kæmper for at vores medsøstre ikke undertrykkes.

Jeg fortalte engang min far at jeg havde det svært med en kæreste, hans svar var desværre “bliv ved ham, du kan ikke klare dig uden ham”. I hans verdensbillede, ville han mig det bedste. Men tilbage stod jeg med en følelse af, ikke at være god nok, stærk nok og afhængig af en mand.

At mænd holder kvinder nede, sker ikke kun i historiebøgerne eller ude i verden. Også i dag, vil du læse om imamer der opfordrer mænd til at stene deres kone, høre Trump gribe kvinder i skridtet og drenge/mænd der taler nedsættende om piger.

Du har hørt oldemor fortælle at hun som en ung pige fortalte sin far, at der var en mandlig lærer der havde forgrebet sig på nogle piger i klassen. Din tip oldefars svar var “det taler vi ikke højt om”..han spurgte aldrig om hun var en af pigerne, i frygt for at miste anerkendelse og ansigt.

Der vil altid være mænd – “små mænd” der føler de har brug for at holde kvinder nede.

Du skal vide at du behøver ikke en mand, du behøver ingen for at lykkes i denne verden. Du har DET allerede inde i dig, du skal bare selv tro på det. Jeg tror på dig.

Du skal ikke undertrykkes, kontrolleres eller styres, omend det er en mand, kvinde, din arbejdsgiver eller din kæreste..vær aldrig for stolt til at gå. Gør kun hvad der føles rigtigt.

Når du skal vælge kærligheden. Så gå efter ham der løfter, støtter og får dit hjerte til at slå..led gerne længe, gå ikke på kompromis – find en der “ødelægger” din læbestift, men ikke din mascara. Nogle “drenge” kan godt blive skræmt af stærke piger – mens en rigtig mand bliver tændt.

17203518_10154406903834499_585983953_nI kampen for os kvinder, må du dog ikke glemme at når en mand holder døren for dig, hjælper dig op, fører dig på dansegulvet eller tager den tunge kasse, så gør han det ikke fordi han syntes du er svag. Vi har brug for mænd, gode mænd – som de har brug for os og gode kvinder.

Hold også engang imellem døren åben for ham. Du skal turde vise din sårbarhed, det er også en styrke. Fortæl sandheden og du skal turde at se dig selv i “spejlet”.

Og netop “spejlet” vil ofte udfordre dig, det er ikke altid du vil kunne lide dit spejlbillede. Men gør alt hvad du kan for at lære at elske hvad du ser – også hvis du har en dårlig hår(d) dag eller en bums i panden. Tilgiv altid dig selv.

Unknown-1.jpeg

Følg dine drømme og gør hvad du kan, andet forventes der ikke af dig. Den eneste du skal imponére er dig selv – bliv din egen bedste ven og elskerinde.

Nogle kvinder frygter at blive brændt, men du skal kun finde det du brænder for. Frygt ikke flammer, men værd én..

Husk jeg er der altid til at gribe dig og holde din flamme tændt

K (ærligst)

Mor

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s