Jeg var til den dejligste middag i går, og det gode ved at bo i udlandet er at man møder så mange forskellige nationaliteter. I en samtale fortæller min veninde om hendes tur hjem til Danmark med to alt for store og tunge kufferter og 2 små børn, hvor af hun havde en på armen.
I selskabet sidder en finsk kvinde og er dybt imponeret over at hun kunne tage denne tur alene. Min veninde svarer blot “jamen, folk var så søde til at hjælpe”.
“Det vil aldrig ske i Finland” svarer den finske kvinde. Nysgerrig som jeg er, måtte jeg bare vide mere. Jeg har faktisk aldrig mødt nogle fra Finland, før jeg flyttede herned og jeg har heller aldrig været i Finland, så jeg gik rundt med en naiv tanke om at de minder om os, men blot er bedre til at lave mobil telefoner, mens de lytter til heavy døds metal musik.
Anyway ..det er langt fra tilfældet. Jeg har haft fornøjelsen af at møde de skønneste mennesker fra Finland, men de er alligevel meget forskellig fra os på mange måder.
Den søde finske kvinde fortalte at det er ikke fordi de ikke vil hjælpe – men det er mere fordi de ikke vil have den anden kommer til at fremstå som svag. Som en af de mandelige gæster i selskabet sagde, så bliver du stemplet som en svag pisser, hvis du spørger eller modtager hjælp. Falder du, kommer du selv på benene og nægter at tage imod en hånd.
Jeg var lidt chokeret, det ligger så langt fra mig og hvordan jeg tænker. Jeg elsker at hjælpe og forsøger også at være bedre til at tage imod eller spørge om hjælp.
Finland er flere gange blevet kåret som et af verdens bedste land at leve i, men facaden krakelerer lidt når man høre hende beskrive sine landsmænd og jeg samtidig ved at Finland har en af verdens højeste selvmordsrater. Hendes svar herpå var…
“de er så stolte, at de hellere vil dø end at spørge om hjælp”
Til sammeligning så har Danmark en selvmordsrate på 22 (antal pr. 100.000 indbyggere), mens vores Finske venner kæmper med en på 39. Det vil sige at næsten dobbelt så mange i Finland, føler den eneste udvej er at tage sit eget liv.
Hendes danske mand kommer ind i samtalen og fortæller at Finland har den vildeste natur og de er sådan “Survival of the fittest” agtige i deres væremåde. Han fortalte at hvis de har problemer så går mange inkl. hans kone – ind i deres egen verden og konfronterer verden og deres problemer selv.
På mig virker det meget ensomt og barsk – men jeg er også sikker på at de kva deres meget smukke, men også barske natur, har et stærkt overlevelses instinkt. I Danmark kan man nogen gange få opfattelsen af at hvis man har problemer, så er det alle andres skyld. Hvis man mangler en lejlighed eller et job, så må kommunen skaffe den. “Vi” (fantastisk med generalisering) kræver meget og satser på at andre fixer det der er ødelagt.
Men har du også en lille finner i maven??
Det sker faktisk at jeg har – ikke at jeg drikker som en svamp, men i perioder har jeg holdt mine kort helt tæt ind til kroppen, haft udfordringer der virkede fuldstændig uoverskuelige, men jeg var alt for stolt til at spørge om hjælp og hvis jeg skal være ærlig, så frygtede jeg at blive betragtet som svag.
Om det gælder problemer i parforholdet, sygdom, problemer arbejdsmæssigt eller de 19 timers fødsel i smertefuld stilhed – så har jeg flere gange oplevet denne “Jeg skal nok klare mig” eller “jeg skal nok vise dem” – mentalitet. Lad os kalde det finneren – som har den ene fordel, nemlig at man mærker ens virkelige råstyrke, man udfordres og når eller hvis man kommer igennem udfordringen, så vil man mærke sejr og måske komme stærkere ud på den anden side.
Hvis man skal overfører det skrevne til sit eget liv, så kan man kun opfordre mennesker til at øve sig i at spørge om hjælp – det gør ikke en svag, tværtimod. I Finland findes der over 1200 bjørne og 150 ulve…og det er bare betydelig nemmere at være to – eller at stå sammen, når man bliver angrebet af en ulv eller ja…en kræftsvulst eller knust hjerte.
Så hvis du engang snubler over en finner og det kunne godt ske, da de drikker som et hul i jorden. Så giv dem en hånd og sig “jeg syntes du er stærk, hvis du lader mig hjælpe dig”.
Smil
Metta