De er alle steder – mennesker som har en holdning eller en løsning på alt. De har skyklapper på og man burde sparke dem bagi, hvis ellers man kunne komme til. For de har hovedet så langt oppe i egen bagdel, at de ikke længere hører noget. Der er ingen kontakt, ingen empati og de er så snæversynede eller emotionelt blinde at de kun tror der er en sandhed og det er deres.

Men ofte har snæversynede mennesker også en stor mund og sådan en havde jeg som bordherre for et stykke tid siden. Man skulle tro oplyste og højt uddannede mennesker burde vide bedre, men snæversynethed hænger ikke nødvendigvis sammen med intelligens. Min bordherre Mr. X var advokat, som kun fulgte egne regler. Det var den længste og kedeligste aften jeg længe har haft – for jeg følte næsten jeg var inviteret med op bag i ham en hel aften. Han snakkede non stop om hvad han alt kunne, havde en mening om alt hvad de andre om bordet fortalte og selv om Wikipedia havde siddet med ved bordet, så ville han være den klogeste.

Heldigt for ham havde jeg en smuk kjole på med åben ryg, for efter at have lyttet interesseret i et par timer, så så han kun ryggen resten af aften mens jeg tænkte “Silence, is the best reply to a fool”.

Jeg oplever at der kommer flere og flere mennesker med sådan en Mr. X narcissistisk tankegang. Ikke nok med man stifter bekendtskab med dem via sit arbejde, men narcissisten går også forklædt som søskende, mor, far eller partner. Man kan ikke lade være med at tænke hvordan et lille sødt og uskyldigt lille barn, kan forvandles til sådan en navlebeskuende egoist??

Teorierne er mange – gode gamle Sigmund Freud beskrev narcissisme som en personen der ikke kom ud af spædbarnstilstanden, og dermed vokser op med et udækket behov for bekræftelse af sit eget selv. Vedkommende mangler klart at udvikle sit Jeg.

Men er Narcissisme blevet en folkesygdom??

En af USAs førende psykologiforskere, W. Keith Campbell, har skrevet bestseller bogen The Narcissism Epidemic: Living in the Age of Entitlement, som netop skildrer narcissismens moderne sejrsgang.

Han skriver at narcissismen er alle vegne, og det kan sagtens hænge sammen med forældre bilder deres børn ind at de er sangstjerner, selv om de er tonedøve, eller fantastiske fodboldspillere selv om de ikke har boldøje. De mener mange af os, lider af narcissistiske forstyrrelser, som kommer til udtryk i form af en konstant søgen efter bekræftelse udefra, og de sociale medier gør det ikke bedre. Men den evige bekræftigelse er kun tomme kalorier og en skrue uden ende, i sidste ende ødelægger det et potentielt selvværd og et lavt selvværd som gør os endnu mere sulten efter opmærksomhed.

Min bordherre havde ihvertfald en voldsom appetit for at blive set. Hvor ville det være skønt hvis vi kunne bytte øjne og øre engang imellem, så ville vi se hvor forskelligt, vi alle ser verden. Et eller andet sted tror jeg, at ved at se sig selv ude fra med andres øjne, er der måske et lille håb for at vedkommende ser et lille lys, og måske – men kun måske vil mennesker som Mr. X opdage at respekt smager meget bedre end opmærksomhed.

Mr. X lærte mig ihvertfald hvordan jeg ikke ønsker at være.

Næste blog indlæg kan lige så godt handle om alle de der modsat Mr. X er “for lidt “- det er dem som altid lytter, hjælper og tilsidesætter sine behov for andre. Hende er jeg engang imellem. Det er sikkert også dem som læser dette blog indlæg – fordi de vil forstå hvad jeg skriver, det gør Mr. X ikke – han vil aldrig tro det handler om ham.

(k)ærligst

Metta