Hvor overfladiske er vi egentlig..

Vi har valgt at bosætte os i Spanien, et land hvor man går meget op i hvordan man ser ud og de går meget op i deres tøj, hår, negle. Tænker de må have et enormt tøj budget – og forbrug i forhold til Danmark, hvor der er lidt mere lag på lag og fodformede sko over os. Det nye sorte i Danmark er at sige at det er det indre der tæller og det ydre nærmest er lige meget. Så der postes billeder på Facebook og Instagram hvor mænd viser deres fodformede sandaler og hjemmestrikkede sokker og skriver “Uldsokker i sandaler. Fuck mode og sex-appeal”

Men er vi ærlige?? …det tror jeg faktisk en del er. Jeg tror en del mennesker er komplet ligeglade med hvordan de selv ser ud. En ting er hvordan man selv ser ud, men er de nu også ligeglade med hvordan kæresten ser ud?? eller går de ind på de frække sider, så snart konen er listet i seng??

Jeg vil måske blive skudt i skoene, at jeg er overfladisk (ved dog bedre). Men jeg er skyldig i at være æstetiker..jeg elsker smukke ting. Elsker en smuk solnedgang, kunst, natur og ja mennesker..

Det betyder ikke at de er perfekte – jeg vil vove at påstå at der er noget smukt ved alle mennesker, men hvorfor ikke bare få det bedste ud af det vi har istedet for at ødelægge billedet med fodformede sko, forvaskede jogging bukser eller fedtet hår…det meste af tiden. Ja de er behagelige – og det er store forvaskede sloggi trusser også, men det rykker bare ikke noget…ihvertfald ikke i mig.

Jamen det er ikke hvordan vi ser ud, som definerer os??

Jo det er det til en vis grad..sorry to say. Det er ikke mig der har lavet samfundet sådan, men hvis du klæder dig ordentligt samt fremstår soigneret, så er der større sandsynlighed for at du får det job du søger eller måske også den kæreste du leder efter.

Hvilken pakke ville du vælge??

Man lavede engang et eksperiment hvor man tog 2 æsker – begge æsker inderholder en diamanter. Samme slibning og i præcis samme farve. Så indholdet er ens – lige smukt og kostbart. Den ene æske pakkes ind i silkepapir med et smukt bånd omkring, der tydeligt viser man har gjort sig umage – og den anden æske pakkes ind i krøllet papir. Det overrasker ikke mig at 90% valgte den fint indpakkede gave.

Det er også sådan det foregår hver gang der er pakkeleg. Det er altid den samme gave der vælges, og vi kaster os over den smukt indpakkede gave, til den ender med at ligne den mindre pæne eller en flig går af og man skimter den blot indeholder en tube tandpasta.

Undersøgelser viser også at hvis to med samme forudsætninger og talent søger samme job, da  vil vedkommende der ser ud til at gøre sig umage og klæder sig ordentligt – ofte få jobbet. Man kan være nok så fantastisk, men har du en piercing i næsten, hanekam og tudser i ansigtet, så får du nok ikke jobbet i banken eller bag kassen.. lidt trist men sandheden.

“For mig betyder udseendet ikke noget” siger mange med en sort streg i panden og vi kan alle godt sidde og synge kabaja my lord. Men et første møde imellem to mennesker er ofte overfladisk – her har vi kun det ydre at forholde os til. Der er ingen tvivl om at hvis vedkommende, viser sig at være et usselt menneske, så er jeg personligt smuttet før vedkommende når at stave til Ib, men en datingsite som Tinder er et tydeligt tegn på hvor overfladisk en verden vi lever i…Ud til højre.

46484e4e761759faab4715923388f40c

YouGro har er lavet en undersøgelse baseret på interview med 1008 personer i alderen 18-74 år og det viste sig at hele 73 procent af mændene nævner udseende som en af deres top 3 prioriteter, mens 54 procent af kvinderne gør det samme. Man kunne vælge mellem personlighed, værdier, udseende, økonomi, social klasse og uddannelse.

Man spurgte dem så om de kunne finde på at date en udelukkende fordi de så godt ud. Det havde 52 procent af mændene intet problem med, hvorimod 21 procent af kvinderne ville date en mand alene af den grund.

Når det kommer til det ydre, så adskiller mennesket sig ikke meget fra dyr, vi vil også helst parre os med den hanen som har den største og smukkeste hanekam – eller hønen der vrikker lidt lækkert.

I interviewet spurgte man også ind til økonomi og det undrede mig faktisk en smule at flere mænd end kvinder ville date en person udelukkende pga. en god økonomi. Hele 12 procent af mændene var klar til at gifte sig til velstand, hvor i mod kun 4 procent af kvinderne var ærlige omkring pengenes store betydning for dem.

Heldigvis nævner fire ud af fem personlighed som første prioritet, når det kommer til partnervalg. Så når det kommer til valget af vores livspartner så betyder udseendet mindre end personligheden, det er da ret betryggende.

Da jeg var yngre betød udseendet en del mere for mig end det gør nu, og jeg tror på at når vi når den fødedygtige alder, så er det ikke nok at vågne op til nogle smukke øjne hver morgen, endnu vigtigere er det at de er ærlige. Man tænker lidt mere praktisk og mindre overfladisk, når man skal til at lege mor, far og børn.

Det kommer måske bag på mange men mænd er lige så visuelle som kvinder. Det er bare forskellige måder vi er visuelle på, kvinder går måske mere op i om puderne er pæne og han går all in når det handler om interiøret i hans nye Audi. Hun kan gå i ekstase over en fin underkop mens han gør det samme bare over en fin underkrop.

Så ja vi er lidt overfladiske og det er en overfladisk verden vi lever i. Det skræmmer mig ofte en smule – men vi må bare erkende at skønhed tiltrækker øjne mens personlighed fanger hjertet og huskes.

K (ærligst)

Metta

unknown-7

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s