Endelig en politiker man kan stole på…

En ting er sikkert – vi kan stole på at hvis Trump bliver præsident vil han skabe mere vrede, større kløft imellem racer og at han vil træffe nogle valg, der vil påvirke verdensfreden og vores verden. Jeg vil ihvertfald gå rundt og frygte han aktiverer atombomben, blot for at vise at han kan.

Talte med min datter om valget i USA og hun sagde “Er det virkelig det bedste de har at byde på”. Mens min 16 årige søn sagde “mor du skal da blogge om Trump og om asyl spray, det er bare ikke iorden at idolisere den hvide mand som de gør”. Jeg forstå godt at man som et ungt mennesker kan blive skræmt, når man ser nyhederne og ser hvad der sker på den politiske scene.

6c3676ffa9228326eaeb851081beb3e7De står undrende og kigger på voksne mennesker som Trump og Hillery der slåes og opfører dem som var de børn der spiller fodbold og skændes om hvem der skal have bolden. Istedet for at blive på egen banehalvdel – og spille fairplay, så takles der, sparkes i skridtet og de får Bendtner til at fremstå som en ren engel. Alt imens råbes der fra sidelinien, flokken af hooligans står klar til at dele øretæver ud, alt imens andre ryster på hovedet og ikke rigtig ved hvad de skal stille op.

Når jeg skal vælge hvem der skal være med til at styre mit land, så kigger jeg naturligvis på deres politik og holdninger – men for mig er det lige så vigtigt at det er en jeg har tillid til. Når det kommer til vores tillid til politikerne så er det på et historisk lavpunkt. Hver fjerde dansker har meget lidt tillid til de folkevalgte. Men vi er ikke alene. Omkring halvdelen af amerikanerne finder det ikke besværet værd at stemme ved præsidentvalg. Valgdeltagelsen er kun 50-55 procent og den udbredte apati forklares hovedsagelig med stærk mistillid til politikerne.

Og jeg forstår dem – Trump er den eneste jeg kender der kan stå oprejst uden at have en ryggrad.

Han siger han tror på det traditionelt ægteskab, og traditionelt skifter han sine hustruer ud hver 10. år. “Donald Trump will never let you down” kommer det stålfast fra hans tredje hustru Melanie, tænker de andre to er af en anden mening.

Hver gang jeg ser hende på skærmen, har hun samme ansigts udtryk. Hun kniber øjnene sammen som om hun tænker “hvorfor fanden valgte jeg sådan en gammel mandchauvinistisk havenisse med toupe”.unknown-2 Både Melanie og Trumps tidligere kone Ivana er fra Slovenien og er åbenbart et bevis på at de i Amerika har brug for at have immigranter til at gøre det beskidte arbejde..fordi hvem gad deres job.

Naturligvis kan det være ægte kærlighed – når en ældre rig mand gifter sig med en yngre model. Men jeg kan ikke andet end blive udfordret på mine fordomme, når det sker for ham hele tre gange og når han udtaler “You know, it really doesn’t matter what the media write as long as you’ve got a young, and beautiful, piece of ass.” 

Tænker ikke han refererer til egen bagdel, men det siger meget om hans menneskesyn og hans måde at anskue kvinder på. Jeg forstår ikke hvordan halvdelen af Amerikas vælgere – nemlig kvinderne overhovedet kan overveje at stemme på en mand der i den grad nedgør kvinder og kun opfatter dem som pyntegenstande. Det er i den grad krænkende. Hans første kone Ivana, har udtalt at hun i deres ægteskab følte sig krænket af ham. Jeg ved ikke hvad der skete bag hjemmets fire vægge eller måske hundrede og firs vægge, men mærkeligt nok er der noget i mig der tror på hende.

Trump udtaler, at hvis han kunne få en mursten for hver løgn Hillary fortæller, så kunne han bygge to mure over mod Mexico. Jeg vil vove at påstå at hvis Amerika fik en dollar for hver mandschauvinitisk og racistisk kommentar Trump har sagt, så ville de ikke længere føle sig tvunget til – eller så langt ude at de vælger ham.

For jeg tror det er økonomien der bekymrer hans tilhængere og jeg tænker de er drevet af frygt. Frygt for fremtiden og at nogen kommer og tager deres job.

For ja, Trump har vist at han kan lave penge, og udtaler selv “The beauty of me, is that I’m very rich”. Og det er nok den eneste skønhedsplet på hans krop – for han har ihvertfald ikke en plet fri straffeattest. Hans velstand og succes er lavet på bekostning af andre og med albuer samt holdninger så skarpe som barberblade. Trump har haft det ene retsag efter den anden – pga svindel, bedrageri og han er endda anklaget for at have finansieret retssager med penge fra velgørenhed.

Men hvordan kan man vælge at sådan mand skal være ens stemme??

Igen vidner det om, og som flere studier bekræfter, at personer med lav intelligens ofte er mere racistiske og fordomsfulde. Jeg vil lige understrege at jeg siger ikke at alle er, men der er et vis mønster blandt hans allierede.

Samtidig tror jeg ikke man tænker klart når man er bange – og rigtig mange amerikaner er presset økonomisk. Trump har lovet den hvide underklasse øget social status og de mener Trump er den eneste der kan beskytte deres land fra islamistisk terror og ulovlig immigration. Det vil han så gøre ved at forbyde muslimer adgang til USA og ved at mure sig inde eller afskille sig fra Mexico. Men historisk set er den kinesiske mur og Berliner muren et tydeligt bevis på at det at bygge en mur eller en kløft imellem mennesker ikke er vejen frem. Hun burde overveje at bygge bro med dem istedet, men Trump bygger kun høje bygninger og lange mure.

Der er altid noget i mig der søger en forklaring på hvorfor et menneske bliver på en bestemt måde. Ingen mennesker fødes onde – og jeg tror på at der er noget eller nogen i vores liv, der kan være årsag til at vi vælger en bestemt vej. Lige som Hitler havde en meget ulykkelig og hård barndom, så er der noget med den social arv. Donald Trumps far er tidligere blevet arresteret for at have en forbindelse med Ku klux klan og er flere gange blevet sagsøgt for ikke at ville udleje til nogen med mørk hud. Trump blev allerede som 13 årig bortvist fra skolen og sendt på en militær skole og han er efterfølgende flere gange blevet citeret for ikke at ville have sorte til at arbejde for sig – og til at tælle hans penge. Så jeg ser mønsteret – bøjet i neon.

1554348_580817755331667_1419218916_nDet er også bøjet i neon at han er meget speciel. Engang blev Sarah Palin opfattet som den skøreste inden for politik, det er hun ikke længere…

De er bange for sorte og muslimer.. men hvad jeg frygter er mest en mand som Trump. Raceurolighederne er kun blevet værre og med øget politivold over for sorte, så vil en præsident som Trump kun sidde røre i andedammen. Byg en mur omkring ham, den tror jeg mange er villige til at hjælpe med at finansere.

Tænk hvis Trump blev valgt…hvad ville der ske?  I Danmark bør vi nok allerede nu overveje hvad vi gør med menneskestrømmen af Amerikanske flygtninge og utilfredse borgere der tropper op ved vores grænsen. Danmark er heller ikke kendt for at være vilde med fremmede – og vi må håbe Amerikanerne undgår asyl spray og en spytklat, når de kommer hertil.

Men seriøst hvilke konsekvenser vil det have, når en mand som ham indtager så stor en magtposition??. Jeg tror det vil have kæmpe konsekvenser, blandt andet fordi han ikke er til at stole på. Han er drevet af et ego der er større end empire state og han er ikke kun liderlig når det kommer kvinder – men bestemt også magt.

Det eneste positive ved Trump er at han måske vil kunne inspirere mange til at søge et job, man hverken har evner eller erfaring til at bestride. Hvis han kan blive præsident, så er det også muligt at vvs manden bliver austronaut over night. Og hvem ved…måske han vil have en god indflydelse på unge mennesker og deres indsats når det kommer til studiet…. smil Metta

5355060dd58d60d34b12f17c43cca66c

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s